Klage over realkreditinstitut eller bank: Det Finansielle Ankenævn og Finanstilsynet

Har du en tvist med dit realkreditinstitut, skal du først klage skriftligt til instituttet – hvert finansielt selskab skal have en klageansvarlig. Får du ikke medhold, kan du som forbruger klage til Det Finansielle Ankenævn (fanke.dk). Nævnet har siden 1. februar 2019 samlet de tidligere Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet og Ankenævnet for Investeringsfonde og behandler derfor både klager over realkreditinstitutter og over banken – fx banklånet, rådgivningen i banken eller en kurssikringsaftale indgået med banken. Finanstilsynet behandler ikke enkeltsager, men du kan gøre tilsynet opmærksom på forhold, der kan være i strid med reglerne. Ankenævnene er et billigere alternativ til domstolene, men der betales et mindre klagegebyr (300 kr. ifølge nævnets hjemmeside i oktober 2026). Tjek beløbet og reglerne på fanke.dk.

Guiden hører under oversigten over typiske fejl med realkreditlån.

Hvem behandler hvad?

Realkreditlån formidles ofte gennem en bank. Det kan derfor være uklart, om det er banken eller instituttet, der har begået fejlen. Er du i tvivl, så klag til begge. Det er det samme ankenævn, der behandler klager over både bank og realkreditinstitut, så du kan beskrive hele forløbet i én klage.

Typiske klagesager

• Bidragsforhøjelse: Er forhøjelsen varslet efter lånebetingelserne? Er begrundelsen saglig?
• Kursfastsættelse: Fik du den kurs, der var aftalt, eller blev lånet udbetalt på en anden dag end aftalt?
• Indfrielse og omlægning: Blev opsigelsen gennemført til rette termin? Blev pantebrevsafgiften genbrugt som lovet?
• Gebyrer: Blev du opkrævet gebyrer, der ikke stod i lånetilbuddet?
• Rådgivning: Blev du rådgivet om risikoen ved fx rentetilpasning eller afdragsfrihed? Se refinansieringsrisiko ved rentestigning.

Trin for trin

1. Saml dokumentationen. Lånetilbud, ESIS-ark, lånebetingelser, e-mails, referater fra møder, terminsopkrævninger og varslingsbreve.
2. Klag skriftligt til instituttet eller banken. Beskriv kort, hvad der er sket, hvad du mener er forkert, og hvad du ønsker. Bed om et skriftligt svar.
3. Vent på svar. Den klageansvarlige skal behandle klagen. Gem svaret.
4. Klag til ankenævnet, hvis du ikke får medhold. Brug nævnets klageskema og vedlæg korrespondancen med instituttet. Der skal betales et klagegebyr, som typisk tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold.
5. Overvej domstolene, hvis sagen er stor, eller hvis nævnet ikke kan behandle den.

Sådan skriver du klagen

Struktur, der virker:

• Lån og parter: lånenummer, fondskode, adresse, dine kontaktoplysninger
• Hvad skete der: kort tidslinje med datoer
• Hvad er forkert: henvis til lånetilbud, lånebetingelser eller aftale
• Dit krav: fx tilbagebetaling af et gebyr, korrektion af kurs eller erstatning af et beløb
• Beregning: vis tallene, fx forskellen mellem aftalt og faktisk kurs

Illustrativt eksempel på beregning: Du havde en skriftlig aftale om kurssikring til kurs 97,8 på et lån med hovedstol 2.000.000 kr., men lånet blev udbetalt til kurs 97,2. Forskellen er 0,6 × 2.000.000 / 100 = 12.000 kr. i mindre provenu. Det beløb er dit krav.

Skabelon til en kort klage

Du kan bruge denne opbygning, når du skriver til den klageansvarlige:

1. Overskrift: "Klage over [fx udbetalingskurs] på lån nr. [lånenummer]"
2. Første afsnit: Hvem du er, hvilken ejendom og hvilket lån det drejer sig om.
3. Andet afsnit: Hvad der var aftalt – med henvisning til dato og dokument, fx lånetilbuddet af en bestemt dato.
4. Tredje afsnit: Hvad der faktisk skete, og hvorfor det efter din opfattelse strider mod aftalen.
5. Fjerde afsnit: Dit krav i kroner og din beregning.
6. Afslutning: En rimelig frist for svar, fx 14 dage, og en oplysning om, at du ellers vil gå videre til ankenævnet.

Hold tonen saglig, og vedlæg kopier – ikke originaler.

Hvad kan du forvente?

• Nævnene træffer afgørelser på skriftligt grundlag, og sagsbehandlingen kan tage flere måneder.
• Afgørelserne er ikke domme, men institutterne følger dem normalt. Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form og kan bruges til at se, hvordan lignende sager er afgjort.
• Får du ikke medhold, kan du stadig gå til domstolene.

Hvornår skal du have en advokat?

• Hvis kravet er stort, eller sagen handler om erstatning for rådgivning
• Hvis instituttet har opsagt lånet eller sendt sagen til inkasso
• Ved tvangsauktion eller risiko for det
• Hvis sagen også omfatter skilsmisse, dødsbo eller virksomhed

Tjek, om din indboforsikring har en retshjælpsdækning, der kan dække en del af udgifterne.

Ofte stillede spørgsmål

Koster det noget at klage til ankenævnet?

Ja, et mindre gebyr – 300 kr. ifølge Det Finansielle Ankenævns hjemmeside i oktober 2026. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold. Se det aktuelle beløb på fanke.dk.

Kan jeg klage, hvis jeg selv valgte et lån, der blev dyrt?

Du kan klage, hvis du mener, at du ikke fik den rådgivning om risici, som reglerne kræver. At renten udviklede sig ugunstigt, er ikke i sig selv en fejl fra instituttet.

Hvor lang tid har jeg til at klage?

Det afhænger af sagen og forældelsesreglerne. Klag så hurtigt som muligt, og tjek nævnets vedtægter.

Kan Finanstilsynet hjælpe mig med at få penge tilbage?

Nej. Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhederne, men behandler ikke enkeltsager og kan ikke tilkende erstatning. Se officielle kilder om realkredit.

Kilder

• Det Finansielle Ankenævn – klager over realkreditinstitutter og banker, klageskema og afgørelser
• Finanstilsynet – tilsyn og indberetning af mulige overtrædelser
• Forbrugerombudsmanden – markedsføring af lån
• Domstolene – information om retssager og småsager